mandag den 13. august 2012

Sidste nyt

Så er tilmeldingsfristen til dette års KAF Cup udløbet, og on-line tilmeldingen er lukket. Vi har modtaget knap 150 tilmeldinger, hvilket vi er meget glade og taknemmelige for. Det betyder, at vi hver dag vil have i størrelsesordenen 500-550 starter, så stævnedagene bliver forhåbentligt ikke så lange.

Så snart vi har behandlet alle tilmeldingerne, vil PM, tidsplan og startlister blive lagt her på bloggen, således at de kan downloades. Dette vil ske senest torsdag den 23. august 2012. Der vil ikke være mulighed for at købe et trykt katalog til stævnet, men startlister vil begge dage blive hængt op, således at deltagerne kan orientere sig om deres startnumre i de forskellige klasser.

Vi er p.t. i færd med at få de sidste detaljer på plads, og regner med, at vi både fredag og lørdag aften kan tilbyde deltagerne at være med til et lille grill-arrangement, hvor vi kan hygge os sammen med ldit god mad. Så snart vi kender menu, tid og pris, vil vi kontakte alle tilmeldte med tilbud om deltagelse.

Vi glæder os til at se jer alle sammen i Borsholm på vores trænings- og stævneareal til et forhåbentligt hyggeligt stævne :-)