søndag den 8. februar 2015

Invitation til KAF Cup 2015

Som led i fejringen af Kvistgård Agility Forenings 25 års jubilæum indbyder vi hermed til KAF CUP 2015 den 19. - 21. juni 2013.
Stævnet er godkendt som et DKK INTERNATIONALT STÆVNE (med DM-kvalifikation), og afvikles i overensstemmelse med DKK’s agilityreglement.
Konkurrencerne vil blive afviklet på boldbanerne på Borsholm Idrætsanlæg, hvor der ligeledes vil være god plads til tilskuere, stævnetelte og lignende.



Invitationen finder du via dette link, eller via menupunktet til højre :-)
...

lørdag den 31. januar 2015

KAF Cup 2015

KAF har søgt DKK om tilladelse til at afholde stævne 19.-21. juni 2015 (med stævnestart fredag omkring kl. 16.30). KAF har 25 års jubilæum i 2015, og vi planlægger på at kunne tilbyde et helt fantastisk stævne.

Det har taget lidt lang tid at få detaljerne på plads - bl.a. fordi DKK umiddelbart efter, at vi havde søgt om tilladelse til at afholde stævne 5.-7. juni 2015, offentliggjorde, at der afholdes landsholdudtagelse samme weekend. Vi måtte derfor kigge os om efter en anden weekend :-)


Men vi krydser fingre for en snarlig godkendelse, og så skal stævnet nok komme på hundeweb.dk hurtigst muligt, og på vores hjemmeside med nærmere oplysninger om selve stævnet.

onsdag den 19. juni 2013

PM for KAF Cup 2013

Så er det også muligt at finde PM for weekendens KAF Cup her til højre.

Bemærk, at startlister og deltageroplysninger IKKE vil blive gjort tilgængelige på internettet via vores hjemmeside. Deltageroplysninger med respektive ID-numre er tilsendt deltagerne pr. mail. 
 
Startlister til weekenden vil KUN vil være tilgængelige via opslag på stævnepladsen.

Vi glæder os til at se jer alle.
 
...

Tidsplan for KAF Cup 2013

Så kan I finde tidsplanen for KAF Cup 2013 her til højre. PM for stævnet lægges ud senere i dag onsdag.

...

søndag den 2. juni 2013

Sidste frist for tilmelding til KAF Cup er 7 JUN 2013

Så er det ved at være sidste chance, hvis du ønsker at deltage i KAF Cup 2013. Linket til tilmeldingssiden finder du øverst i kolonnen til højre.
Hvis du allerede har sendt din tilmelding, og i mellemtiden er rykket op, henstiller vi til, at du sender en ny tilmelding med de rigtige data. I bemærkningsfeltet på den nye tilmelding beder vi dig endvidere anføre det ID-nummer, som du fik tildelt ved din første tilmelding.
Håber at se rigtig mange af jer til KAF Cup 22+23 JUN 2013

Poul Lerche
Stævneleder

lørdag den 13. april 2013

KAF CUP 2013


Kvistgård Agility Forening indbyder hermed til KAF CUP 2013 den 22. - 23. juni 2013. Stævnet gennemføres i overensstemmelse med DKK’s agilityreglement. Konkurrencerne vil blive afviklet i to ringe på boldbanerne på Borsholm Idrætsanlæg, hvor der ligeledes vil være god plads til tilskuere, stævnetelte og lignende.
 
Sted, dato og tid:
Borsholm Idrætsanlæg, Skibstrupvej 3, 3100 Hornbæk.
 
Lørdag den 22. juni 2013 kl. 08.30 (1. start)
Søndag den 23. juni 2013 kl. 08.30 (1. start)

Starttidspunktet begge dage vil – afhængigt af deltagerantallet – kunne fremrykkes til kl. 08.00.

Dommere:
Karsten Bruun, Regin Reinhard og Poul Lerche (begge dage), Johanna Allanach (lørdag) og Gitte Hansen (søndag).
 
Klasser:
Følgende klasser tilbydes:
Lørdag formiddag: AG1, AG1 JUN, AG2, AG2 SEN, AG3, SP1, SP1 JUN, SP2, SP2 SEN og SP3.
Lørdag eftermiddag: AG1, AG1 JUN, AG2, AG2 SEN, AG3, SP1, SP1 JUN, SP2, SP2 SEN og SP3.
Søndag formiddag: AG1, AG1 JUN, AG2, AG2 SEN, AG3, SP1, SP1 JUN, SP2, SP2 SEN og SP3.
Søndag eftermiddag: AG1, AG1 JUN, AG2, AG2 SEN, AG3, SP1, SP1 JUN, SP2, SP2 SEN og SP3.

Deltagergebyr:
Startgebyr for 1. start kr. 85,00 (ej senior).
Efterfølgende starter i officielle klasser samt alle seniorklasser kr. 55,00.

I et forsøg på at tiltrække nogle af vores yngre agilityudøvere, tilbyder vi gratis starter i juniorklasserne.
Vi skal for en god ordens skyld bemærke, at juniorklasserne naturligvis vil blive afviklet i overensstemmelse med reglerne i DKK's agilityreglement.

Tilmelding og betaling:
Tilmelding kan ske via vores WEB-site (www.kaf-cup.dk).
Deltagergebyret indbetales på KAF’s konto i Danske Bank, Reg.nr:
0274, Kontonr: 0010011965.
Din tilmelding vil først være gældende, når deltagergebyret er registreret indbetalt hos vores kasserer.

Overnatning og forplejning:
Lige som ved sidste efterårs stævne, tilbyder vi camping i tilknytning til stævnepladsen. Hvis du måtte være interesseret i dette, bedes du angive dette sammen med din on-line tilmelding. Vi vil herefter tage kontakt til dig.
Prisen for camping vil være 200,00 kr. pr. enhed pr. overnatning. Der vil være el inkluderet i prisen, og der vil også være bademulighed i klubhuset.

Der vil under stævnet også være mulighed for at købe kaffe og te, øl og vand samt forskellige former for fastfood på stævneområdet til rimelige priser. Lørdag aften vil der være tilbud om grillmad med salat og bagekartofler. Grillmad lørdag leveres dog kun imod forudbestilling. Nærmere herom tilgår.

Sidste frist for tilmelding:
Fredag den 7. juni 2013.
Senest 3 dage før stævnet vil alle deltagere, som ved tilmelding har oplyst e-mail adresse, modtage officielt stævne-PM. Øvrige stævnedeltagere henvises til det stævne-PM, som vil blive gjort tilgængeligt via vores WEB-site.

Husk at medbringe:
Resultatbog, vaccinationsattest og forsikringspapirer.

Sådan finder du os:
Søg efter Borsholm Idrætsanlæg på www.krak.dk.

Har du spørgsmål til stævnet i øvrigt er du til enhver tid velkommen til at kontakte stævnelederen:

Poul Lerche
Drejervej 23
3100 Hornbæk
Tlf.: 49704485/21434475
E-mail:
mail@kaf-cup.dk

Vi glæder os til at se jer :-)



mandag den 13. august 2012

Sidste nyt

Så er tilmeldingsfristen til dette års KAF Cup udløbet, og on-line tilmeldingen er lukket. Vi har modtaget knap 150 tilmeldinger, hvilket vi er meget glade og taknemmelige for. Det betyder, at vi hver dag vil have i størrelsesordenen 500-550 starter, så stævnedagene bliver forhåbentligt ikke så lange.

Så snart vi har behandlet alle tilmeldingerne, vil PM, tidsplan og startlister blive lagt her på bloggen, således at de kan downloades. Dette vil ske senest torsdag den 23. august 2012. Der vil ikke være mulighed for at købe et trykt katalog til stævnet, men startlister vil begge dage blive hængt op, således at deltagerne kan orientere sig om deres startnumre i de forskellige klasser.

Vi er p.t. i færd med at få de sidste detaljer på plads, og regner med, at vi både fredag og lørdag aften kan tilbyde deltagerne at være med til et lille grill-arrangement, hvor vi kan hygge os sammen med ldit god mad. Så snart vi kender menu, tid og pris, vil vi kontakte alle tilmeldte med tilbud om deltagelse.

Vi glæder os til at se jer alle sammen i Borsholm på vores trænings- og stævneareal til et forhåbentligt hyggeligt stævne :-)