onsdag den 22. juni 2016

Nye startlister igen igen

Da der har været en del rettelser, har vi valgt at rette startlisterne til KAF CUP, så de i øjeblikket skulle være helt up-to-date. Der vil ikke blive rettet mere i disse. Såfremt der kommer nye rettelser, vil disse alene blive rettet i vores edb-system.

De rettede startlister finder I i opslaget med PM, startlister m.m.

søndag den 19. juni 2016

PM, Tidsplan, startlister m.m.

Så kan I downloade PM, tidsplan, startlister og deltagerliste for KAF midsommer CUP.

PM for KAF CUP - LINK

Tidsplan for weekenden - LINK

Startlister, individuelt - LINK - ny udgave

Startlister, hold - LINK - ny udgave igen igen

Deltagerliste - LINK - ny udgave


tirsdag den 19. januar 2016

To KAF-stævner i 2016

Dansk Kennel Klub har nu godkendt, at KAF afholder to internationale agilitystævner i 2016.

KAF midsommer Cup afholdes i dagene 24-26. juni 2016.
KAF sensommer Cup afholdes i dagene 27-28. august 2016.

På begge stævner vil konkurrencerne lørdag og søndag tælle med til DKK årskonkurrencer om årets agilityhund, årets all-round hund og årets hold.
På begge stævner vil der blive afholdt én CACIAG-klasse (på juni-stævnet om lørdagen (25.), og på august-stævnet om søndagen (28.)).
På stævnet i juni vil der derudover være DM-kvalifikation i alle klasser.

Stævneinvitation(er) med bl.a. klasseoversigt m.m. vil være tilgængelig(e) her på siden senest 1. marts 2016. Håber at se rigtig mange af jer til stævnerne i juni og august.
På KAF vegne.

Poul Lerche
Stævneleder

torsdag den 15. oktober 2015

KAF donerer 20.171,00 kr. til Hundesport Mod Cancer

Så fik vi gjort regnskabet for KAF mini Cup 2015 op.
Overskuddet, som jo bekendt doneres ubeskåret til Hundesport Mod Cancer, blev på 20.171,00 kr., som Kvistgård Agility Forening i dag har overført til projektet.
Endnu en gang tak til alle deltagere, dommere og officials, som medvirkede til dette flotte resultat :-)
Resultaterne fra stævnet vil komme på hjemmesiden (www.kaf-cup.dk) i løbet af få dage.

mandag den 31. august 2015

KAF Mini Cup - hjælp os med at støtte et godt formål

Kvistgård Agility Forening indbyder til KAF MINI CUP 2015 den 4. oktober 2015. 

Stævnet afholdes til fordel for projektet Hundesport Mod Cancer. Overskuddet fra stævnet doneres ubeskåret til projektet. Det er derfor vores håb, at I gennem jeres deltagelse i stævnet vil hjælpe os med at støtte denne gode sag.

Konkurrencerne vil blive afviklet på boldbanerne på Borsholm Idrætsanlæg, hvor der ligeledes vil være god plads til tilskuere, stævnetelte og lignende. 

KAF Mini Cup afholdes som et dobbelt kl. 1, 2, 3 stævne.

Find invitation og link til tilmelding her til højre.
...

torsdag den 9. juli 2015

Resultater fra KAF CUP 2015

Så lykkedes det langt om længe at få styr på resultaterne, så de kunne lægges ud. I finder dem via linket her til højre.

Tak for jeres tålmodighed med resultaterne.

Og endnu engang tak for jeres deltagelse og engagement i et af KAF arrangementer. Vi glæder os til at se jer igen, når vi inviterer til KAF CUP, Dania Cup eller hvad vi nu finder på :-)
...

onsdag den 17. juni 2015

PM m.v. til weekendens KAF CUP

Poul's mailprogram har meddelt, at han har forsøgt at sende til for mange, og derfor skal dele mailen op i flere. MEN da vi også ved, at nogle allerede har fået mailen, men ikke er klar over, om alle har fået den, så forsøger vi at sende den en gang til. Det betyder desværre, at nogle af jer måske modtager mailen mere end en gang - men da det er den samme mail, så slet den bare, hvis der skulle komme en ekstra kopi.

Nedenfor finder I kopi af mailen. De vedhæftede filer finder I til højre under punktet DOWNLOAD. Fredagens startlister er også klar her.

Kære agilityvenner.

Modtag hermed stævne-PM m.v. til weekendens KAF CUP. 

Bemærk særligt:
· Afsnittet i PM’et vedr. forplejning – særligt den del der omhandler forudbestilling.
· Kørselsrestriktionerne, der gælder i f.m. til- og frakørsel fra stævnepladsen om søndagen.
· At startlister til fredag vil kunne downloades på www.kaf-cup.dk fra torsdag.

Stævnetelte vil kunne opsættes på stævnepladsen fra fredag kl. 15.00.

Vi glæder os til at se jer alle i den kommende weekend. Medbring det gode vejr og godt humør J

Poul Lerche

Stævneleder
..